​Vores historie

2004​

​I 2004 tog Lars og Tanja initiativet til at etablere deres egen virksomhed, med fokus på service og reparation af varebiler, lastbiler og busser. 

Den 1. juni 2004 lejede de bygningerne ved Uniscrap på Kathale 36, og virksomheden blev efter en større indvendig rengøring, grundlagt. Der var 2 reparationsbaner tilgængelige og derudover blev der investeret i en stor mængde værktøj ved HLT.

2006

I 2006 fortsatte den positive udvikling med en stigende aktivitet, hvilket medførte behovet for yderligere facilitetsudvidelser, herunder opførelsen af nye bygninger til værksted og administration. Efter nybygningen til værkstedet resulterede det i 3 gennemgående reparationsbaner.

I løbet af perioden vækstede HLT Service mere og på nuværende tidspunkt er der 6 ansatte + deltidsansatte.

2008

I 2008 oplevede virksomheden en travl periode, indtil sidst på året hvor finanskrisen påvirkede salget af biler. I løbet af året blev der indgået et samarbejde med Merkonomen Autoteknik som landsdækkende havde 170 værksteder i Danmark. Det medførte en del storkunder og har betydet øget markedsføring og opbakning på det uddannelsesmæssige område. 

Trods finanskrisen var HLT Service ved udgangen af året 10 fastansatte + deltidsansatte.

2012

I året 2012 blev der skiftet hovedleverandør fra Merkonomen til FTZ og BOSCH Car Service, hvilket medførte en større administrativ omstilling. Med nyt design var målet at give kunderne den bedste kvalitet, service og værdi til prisen.

Derudover blev der i løbet af året indgået køb af nabobygningen med 2 haller på cirka 600 m2. Bygningerne skulle på sigt renoveres og indrettes til karosseri-, service- og dækværksted. På daværende tidspunkt blev der opsat reoler i den ene hal til dæk, og i den anden blev der påbegyndt udskiftning af gulv.

2013

I året 2013 blev der udført en større renovering af den ene af de to haller som der blev købt forrige år. Hallen blev totalt renoveret og blev indrettet hovedsageligt til karosseri-værksted, hvor den anden blev indrettet til dæklager.

2014

2014 blev et år med omfattende forretningsmæssige udvidelser. Den 1. Marts blev HLT Service tildelt forhandling af IVECO varevogne og lastvogne op til 19 Tons. Tidligere på året var der blevet ansat en sælger til bistand af dette. På nuværende tidspunkt er vi 19 ansatte + deltidsansatte.

2016

I starten af året fik vi Avis biludlejning med henblik på udlejning af vare- og personbiler. Derudover har der været ombygning og optimering af værksteder, således at de nybyggede lokaler nu varetager person- og karrosseriværksted. Det oprindelige værksted arbejder hovedsageligt med erhvervsbiler. 

I løbet af året blev der vundet forskellige priser. Heriblandt fik HLT prisen som de bedste Bosch Car Service Autoværksted for året forinden. Derudover blev det kåret som årets IVECO Værksted, og vores lærling blev kåret som årets elev på EUC. På nuværende tidspunkt var vi omkring 22 ansatte + deltidsansatte.

2017

2017 bragte nye udfordringer og muligheder, hvor virksomheden vandt en licitation med politiet på reparation og servicering af deres køretøjer i det sydlige Jylland som omfatter ca. 200 køretøjer. På nuværende tidspunkt udgør medarbejderstaben ca. 35 ansatte. Der lægges derudover planer for tilbygning af forlængelse af eksisterende lokaler med henblik på koldlager til dækopbevaring og klargøring af biler.

2018

Der er ønsker om en samlet administrationsbygning, og i mellemtiden er der købt en pavillon indtil det andet er opført. Det tidligere dæklager blev renoveret og taget i brug som personvognsværksted. 

Dæklageret er derfor i mellemtiden flyttet til lejede lokaler ved det tidligere Cimbria. Derudover lukkede et autoværksted og HLT Service overtog i den forbindelse 3 yderligere medarbejdere så vi i slutningen af året var omkring 47 ansatte.

2020

Den 1. Juli 2019 blev den nye administrationsbygning taget i brug og i den forbindelse blev der opstartet en ny virksomhed –Autoforum Aabenraa i samarbejde med Erik Hansen. 

Virksomheden skulle samarbejde med HLT Service med henblik på salg af personbiler. Derudover blev der etableret et samarbejde med Oscar Biludlejning med fokus på udlejning af egne biler. Sidst på året blev der startet op på nybyggeri af 2 haller til klargøring og dækopbevaring. Ved udgangen af året var vi omkring 42 ansatte. På trods af Corona-pandemien blev resultatet det største i virksomhedens historie på nuværende tidspunkt.

HLT Service ApS

Kathale 36

6200 Aabenraa​

Kontakt

CVR: 27926819

Telefon: 74 61 73 32

Udover vores åbningstider kan vi kontaktes på mail: info@hltservice.com

Åbningstider 

Værksted

Mandag - torsdag

Fredag

I forbindelse med helligdage kan der være ændringer.

​06.00 - 18.00

06.00 - 16.00

​Kontor & admin

Mandag - fredag

08.00 - 16.00

Facebook

Du kan også finde os på Facebook og se mere om vores events og finde billeder her